Efter otte år, heraf næsten 6 år som administrerende direktør for PC-WARE i Danmark, vælger Leif Carlsen at stoppe hos PC-WARE. Motivet for beslutningen er, at Leif Carlsen ønsker at få tid til at overveje sin fremtid privat og karrieremæssigt. PC-WARE har startet processen med at finde en afløser for Leif Carlsen. Indtil det sker, vil Roger Sowerbutts, VP PC-WARE Northern Europe lede den danske forretning.
Leif Carlsen startede i sin tid som direktør hos Ravenholm, der blev overtaget af PC-WARE i 2006. Gennem årene har Leif Carlsen drevet PC-WARE som en profitabel ICT-forhandler i løbende udvikling mod flere og flere value-added tjenester.
De seneste par år har Leif Carlsen været inde i en stor personlig udvikling og livsstilsforandring. Dels med at give PC-WARE en mere international og løsningsorienteret profil og dels gennem deltagelse i fitnessguruen Chris McDonalds helseprogrammer på tv, hvor Leif Carlsen blev kendt for sin stædighed og vindermentalitet – som ”100 km manden”. Efter en fornuftig overdragelse af ansvar og opgaver, vil Leif Carlsen give sig selv tid til at overveje sine fremtidige planer, der endnu ikke er afklarede.
PC-WARE’s ledelse takker for lang tro tjeneste
På vegne af PC-WAREs management team, vil jeg gerne takke Leif Carlsen for en lang og succesfuld karriere hos PC-WARE. Leif har været eksponent for en lang sund udvikling, og han har formået at sætte PC-WARE på landkortet som en af Danmarks bedste arbejdspladser. At Leif stopper var på ingen måde en del af planerne for PC-WARE Danmark, men vi forstår og respektere, at Leif efter otte år har lyst til at prøve kræfter med noget nyt, udtaler Roger Sowerbutts, VP PC-WARE.
Vi har netop startet processen med at finde en god afløser for Leif og forventer, at der går nogle måneder med dette. Indtil en afløser er fundet, vil jeg styre den danske forretning sammen med det stærke danske lederteam og fortsætte den udvikling, som PC-WARE Danmark er inde i med det øgede fokus på datacenter- og value-added tjenester, fortsætter Roger Sowerbutts.
Ingen ændringer for kunder eller aftaler
Ændringer i ledelsen kommer ikke til at påvirke kunderne eller deres aftaler med PC-WARE. Kunderne har dags dato fået besked om Leif Carlsens ønske om at stoppe



