Heidi BregendahlSelect Plus – hvad er nu det?



Den 1. oktober kommer Microsoft med et nyt licensprogram til virksomheder med 250 og flere pc’er – endnu et licensprogram, tænker du måske; det gjorde jeg ihvertfald.

Select Plus er Microsofts svar på den kritik der har været på det nuværende licensprogram til virksomheder i det niveau, og det giver faktisk mere værdi for kunden som jeg ser det. De store forskelle på det nye Select program i forhold til det traditionelle er fuld værdi for Software Assurance pengene, og så slipper man for genforhandling af aftalerne hver tredje år, da denne aftale aldrig udløber.

Det er meningen at Select Plus på sigt skal erstatte det traditionelle Select program, og det er nok meget godt, da det i forvejen kan være lidt af en jungle at vælge det rigtige Microsoft Licensprogram for sin virksomhed.

Set fra forhandlerens synspunkt er der meget administration af det nye program, hvilket stiller store krav til vores systemer, så vi kan holde styre på kundernes årlige faktureringer, men det ser jeg nu ikke som det store problem; det er mere det, at vi nu har fået endnu et licensprogram i posen som vi kan sælge fra, og det gør det lige den tak mere kompliceret.

Set fra kundens synspunkt kommer det an på, hvor ”gift” man vil være med Microsoft. Vi er jo alle vante til de traditionelle licensprogrammer, der udløber hvert tredje år, og denne nye aftale udløber ikke. Det er dog “heldigvis” sådan, at hvis man er på det laveste niveau (der er 4 niveauer), og man ikke køber ind som skal for at vedligeholde aftalen, så lukker Microsoft den - kan dog åbnes relativ let igen.

Som kunde skal man også være opmærksom på, at selvom aftalen ikke udløber, så udløber ens software assurance dækning. Den løber nemlig i 36 måneder fra købsdato, og den skal bestilles på ny, når de 36 måneder er gået.

Hvis man vælger den rigtige samarbejdspartner, er det dog ikke så kompliceret som det ellers kan lyde til, for så sørger forhandleren naturligvis for at informere, når tingene skal fornyes.

Jeg tror det er den rigtige vej at gå for Microsoft, og jeg glæder mig til at følge udviklingen.



Post a Comment

Vi deler aldrig din adresse med nogen. Required fields are marked *

*
*