I vores mange licensprojekter får jeg ofte spørgsmålet omkring licensering af fonte, og om hvordan man som virksomhed skal forholde sig til dette.
Fonte er en underlig størrelse da det ikke normalt bliver opfattet som et stykke software, hvilket faktisk er forkert. Jeg har derfor forsøgt i dette indlæg, at samle de 8 gyldne regler om licensering af fonte, som jeg håber du kan bruge som tommelfinger regel i din virksomhed.
- Fonte skal ligestilles med software. Dette betyder, at man ikke køber software, men køber retten til at benytte software under nogle givne betingelser.
- Licensen er beskrevet i en licensaftale “End User License Agreement (EULA)”. Denne aftale beskriver hvilke rettigheder man har købt. Typisk hvor mange desktops eller brugere der må benytte fonten.
- De fleste licensaftaler (EULAs) tillader ikke, at du kopierer eller distribuere fonten til andre, hverken internt i din organisation eller eksterne organisationer (f.eks. trykkerier, reklamebureauer, kunder osv.). Alle disse enheder skal der også købes licens til.
- De fleste licensaftaler på fonte tillader brugerne at benytte disse i dokumenter i eksternt regi, men kun til visning og udskrivning. Aftalerne tillader meget sjældent den eksterne bruger må redigere i dokumentet.
- Det er hovedreglen, at det ER TILLADT at lave en “statisk billede” af fontene, f.eks. et gif-billed til en hjemmeside.
- Det er også hovedreglen, at det IKKE ER TILLADT at på nogen måde at ændre på udseendet af fonten uden forudgående tilladelse fra producenten.
- En virksomhed vil være erstatningspligtig, hvis det låner eller giver font software til nogen, medmindre den pågældende person også har en licens til at bruge det.
- Hvis du er i tvivl om din virksomheds licenssituation, bedes du kontakte din font-leverandør.
