Leif CarlsenPC-WARE jogger på krisen med obligatorisk maratonløb for alle medarbejdere



Inspireret af min egen succes med at komme i form, har jeg sammen med den øvrige ledergruppe netop besluttet, at alle medarbejdere skal have et mål for deres sundhed.

Dette indebærer blandt andet et obligatorisk maraton-træningsprogram for alle vores medarbejdere.

Efter, jeg selv har tabt over 38 kilo og er kommet i supergod form, har jeg mærket utrolig mange positive gevinster som følge af min livsstilsforandring. Jeg kan simpelthen mærke, at min krop er sund nu og at jeg kan præstere meget mere – ikke mindst på jobbet, hvor kravene for tiden er stærkt øget som følge af, vi står midt i en lavkonjunktur.

Vi har som virksomhed derfor behov for, at alle er i stand til at yde deres absolut bedste og i erkendelse af det, indfører vi nu en sundhedsordning, hvor alle medarbejdere får personlige mål om at bringe sig i god form. Vi har besluttet, at det vil være et passende mål for alle medarbejdere, at de skal gennemføre et obligatorisk maratonløb (42,195 km) inden udgangen af 2009.

Endvidere bliver der også opstillet specifikke sundhedsmål for den enkelte medarbejdere. Det betyder blandt andet, at alle medarbejderne hver måned bliver vejet og får målt deres kondital. Hvis man ikke når sine mål, får man en streg (i regningen), og hvis man får tre streger, kan man betragte sig selv som opsagt,

Man har altid målt og vejet sælgere, der typisk får deres salgsbudgetter i begyndelsen af året. De ved, at de er på vej til en fyreseddel, hvis ikke de når deres mål. Det er en praksis, som alle ansatte i virksomheden har accepteret. Nu udvider vi ordningen til at omfatte sundhed for hele virksomheden og det er i virkeligheden ret simpelt.

Klik her for at læse mere om dette spændende sundhedstiltag i vores pressemeddelelse om emnet.



15 Comments

  1. Bo Wahlström
    Posted 1. April 2009 at 09:43 | Permalink

    Fedt. Jeg har lige deltaget i Ranslirpa løbet, det er på 48km. Jeg løb det på 3 timer of 18 minutter. Så jeg er klar.

  2. Lene Abild
    Posted 1. April 2009 at 09:48 | Permalink

    Yes, os i KAM har forstået budskabet og kan fortælle, at vi sandelig er startet på planlægningen af løbeprogram og Helle og jeg vil straks efter påske gå i aktiv træning og løbe hver dag i arbejdstiden så alle kan se, at vi får sved på panden.
    Eneste problem lige nu er, hvorvidt Helle kan løbe i stilethæle eller ej?

  3. Jan Bohlbro
    Posted 1. April 2009 at 09:51 | Permalink

    Jamen, go` 1. April til dig også

  4. Anne Belter Bonnichsen
    Posted 1. April 2009 at 10:09 | Permalink

    Kan næsten ikke vente med at komme i gang :-)

    Hvor er det bare en fantastisk 1. april ;o)

  5. Vipul Mukhawala
    Posted 1. April 2009 at 10:25 | Permalink

    Jeg har jo taget imod tilbuddet fra PC-WARE om kostvejledning, samt yoga med gode resultater, så hvorfor ikke også tage Marathon med. Jeg er frisk på et træningsprogram, selvom det ikke skulle være aprilsnar.

  6. Jette Andersson
    Posted 1. April 2009 at 10:27 | Permalink

    Jeg har da træningstøjet med i dag!

  7. Posted 1. April 2009 at 10:30 | Permalink

    Vi starter jo blidt op med spinning den 28. april og igen i maj – så der er gode muligheder for at komme godt fra start.

    God fornøjelse :o )

  8. Posted 1. April 2009 at 10:31 | Permalink

    Er der så lønforhøjelse for at gennemføre på under 3 timer ;-)

  9. Leif Carlsen
    Posted 1. April 2009 at 10:56 | Permalink

    Det kan vi godt tale om, Jan :-)

  10. Leif Jensen
    Posted 1. April 2009 at 14:56 | Permalink

    Vipul, hvis du kaster dig ud i at løbe sådan en 1. aprils marathon, så kommer jeg og fotograferer dig ved målstregen!

  11. Posted 1. April 2009 at 15:37 | Permalink

    Hvad med folk på deltid? Skal de kun løbe et ½-marathon så? :-D

  12. Posted 1. April 2009 at 15:39 | Permalink

    Ja, det er korrekt, Jan.

    Deltid, d.v.s. 25 timer og derunder om ugen, skal løbe halvmaraton. Timeansatte kan nøjes med 2 x DHL-løb :-)

  13. Leif Carlsen
    Posted 1. April 2009 at 16:06 | Permalink

    Der er netop blevet publiceret en artikel på Computer Reseller News om det obligatoriske maratonløb for alle medarbejdere :-)

  14. Line Fielsøe Petersen
    Posted 1. April 2009 at 17:21 | Permalink

    hvorfor ikke benytte os af af PC-Ware er i næsten alle lande i europa ? så 2010 bliver i et mere bakket/bjergrigt land. :-)

  15. Leif Carlsen
    Posted 3. April 2009 at 15:31 | Permalink

    Som afrunding på mit indlæg om obligatorisk maratontræning til alle medarbejdere, så kan jeg konstatere, at min 1. april joke jo virkede helt efter hensigten :-)

    Så bare rolig, vi venter til 1. april 2010 med at gøre maratontræningen til noget obligatorisk for alle :-)

One Trackback

  1. [...] skal alle mine medarbejdere løbe maraton! 1 04 2009 Jeg har netop postet et indlæg på firmaets corporate blog, om at alle mine medarbejdere skal gennemføre et maratonløb, inden [...]

Post a Comment

Vi deler aldrig din adresse med nogen. Required fields are marked *

*
*