Allan MejerSpar på IT kontrakterne – og udnyt softwarelicenserne bedre



 

Første del af overskriften kommer fra Michael Ørnø’s interview med Version2, mens anden del er det supplement, jeg så vil bidrage med ;-)

Michael Ørnø er IT driftschef hos Post Danmark, og jeg har haft fornøjelsen af at overvære hans indlæg om hvordan Etaten benyttede ITIL (en samling af best-practises indenfor IT) i IT-afdelingen, og han havde en del gode pointer.

Det har han også i interviewet, herunder dette med at få sikret, at kontrakterne er tilpasset til det behov, du ønsker dækket i dag.

Jeg vil så blot supplere lidt på hans punkt omkring at undlade at købe software, for det væsentlige er ikke nødvendigvis at undlade at købe software, det vigtige er efter min opfattelse, at man kun køber det, man har brug for. Hvis man har brug for licens til en bestemt applikation, så se på, om licensen er i huset allerede, men måske ikke bliver udnyttet, fordi softwaren er installeret på en PC, hvor brugeren ikke bruger applikationen.

Ved løbende at have styr på ikke kun, hvad der er installeret, men også om – eller hvor ofte det anvendes, kan man nemt vurdere, om der er behov for at købe nye licenser, eller om man kan genbruge de licenser, man allerede har.

Det kræver typisk, at man har processer på plads, og om muligt også et værktøj til at hjælpe med data- indsamling og lagring. Men det kan gøres, og det kan med fordel gøres i disse tider, for selv om der er en initialomkostning i ressourcer og værktøj, så giver det mulighed for mange besparelser over tid.

Michael nævner også, at man med fordel kan bruge eksterne folk til at hjælpe med at optimere på kontrakter og priser. Jeg er helt enig, faktisk er den holdning stort set hele grundlaget for at PC-WARE eksisterer. Vi ønsker at være vore kunders ekstra videns base, så vores kunder får optimal rådgivning, uanset om det gælder software, hardware, services eller løsninger af forskellig art.

Sammen skal vi nok få bugt med den der finanskrise.



Post a Comment

Vi deler aldrig din adresse med nogen. Required fields are marked *

*
*