Vi har i PC-WARE et hold på ca. 60 SAM-folk, det være sig tekniske konsulenter, praktiske konsulenter (ring gerne til mig, hvis du vil høre mere om, hvad de laver) eller presales-folk (dem midt mellem en sælger og en tekniker )

Når en opgave kræver det, f.eks. fordi vores kunde har afdelinger i forskellige lande eller af anden årsag, så arbejder vi sammen over grænserne, og for et par uger siden skulle jeg så til møde udenlands, og tog i den forbindelse et fly til destinationen.

Og i forbindelse med landingen slår det mig så (ok, slår det mig så IGEN) at hvis folk havde marginalt mere tålmodighed, så kunne langt flere komme langt hurtigere af flyet.

Jeg havde god tid til at sidde på min vinduesplads og kikke på, hvordan folk nu gjorde tingene i forbindelse med at komme af sådan et fly.

Min observation gik på, at alle siddende ved gangen rejste sig og samlede sine ting sammen, og det er jo helt fint, specielt når de så begynder at gå. Men så stopper det hele igen fordi nogle fra vinduessæderne oppe foran i flyet møver sig ud på gangen, hvor de ønsker at samle deres ting sammen og komme ud.

Resultatet er, at de 40-60 mennesker, der har stået klar længere nede i flyet siden det landede, stadig må stå og vente på at komme ud. Hvis nogle regnede på det ville man sikkert finde ud af, at det i alt drejede sig om flere timers produktiv tid, der går tabt her.

Tænk, hvis folk accepterede, hvor de havde fået sæde (eller endog selv havde valgt sæde), og så ventede indtil alle, der havde siddet ved gangen, var kommet ud af flyet. Jeg tror egentlig ikke, de ville skulle vente mere end 1-2 minutter ekstra, men der ville være et helt andet flow i tingene, og langt færre, der ville skulle vente i kø.

En lidt overraskende ting i undersøgelsen er dog, at specielt unge mennesker åbenbart er rigtig glade for papir og papirdokumenter. Faktisk bruger 84 procent af unge under 24 år altid eller ofte papir i modsætning til kun 59 procent for aldersgruppen 55-64 år.

Undersøgelsen, som for øvrigt er bestilt af den amerikanske printerproducent HP, konkluderer ikke så overraskende, at papiret således ingenlunde er på vej ud. Ergo er det papirløse samfund mere end nogensinde en skrøne, men har vi vel alle vidst i adskillige år.

Personligt bliver jeg i hvert fald bekræftet i det hver gang, jeg kommer forbi vores fællesprinter

Hvad er din egen erfaring med brugen af papir og udskrifter i jeres virksomhed? Brugere I mere eller mindre papir end eksempelvis for bare et par år siden?

I dag blev jeg gjort bekendt med et efter min mening rigtig godt initiativ i form af “sig nej til finanskrisen“.

Det er den jyske skilteproducent Ole Nonbye A/S, som har taget initiativ til denne kampagne. Personligt kan jeg godt have firmaet mistænkt for at bruge kampagnen til også at gøre lidt reklame og PR for sig selv, men det er helt fint med mig – bare vi kan få udbredt budskabet om, at vi alle skal sige nej til det triste massehysteri i forbindelse med finanskrisen.

Jeg må indrømme, at jeg synes specielt godt om Nonbye’s seks initiativer bag “sig nej til finanskrisen”:

1. Vi klipper alle kriseartikler ud af aviserne.
2. Det er forbudt at starte et kundemøde med at snakke om finanskrisen
3. Vi kan gøre mere selv og lader være med at give finanskrisen skylden for alt.
4. Der er altid muligheder.
5. Sig nej til finanskrisen, også på Facebook.
6. Gode ideer skal frem i lyset.

Jeg vil hermed gerne videregive opfordringen om, at sige nej til finanskrisen til både vores egne medarbejder, samarbejdspartnere og kunder. Lad os lade være med at hoppe på vognen med panik og hysteri i forbindelse med finanskrisen. Det bringer os ingen vegne!

Lad os derimod kæmpe os ud af finanskrisen, blandt andet ved at blive ved med at bruge penge på helt almindelig forbrug. Det holder gang i hjulene og bevarer arbejdspladserne.

Der er ingen tvivl om at vi i dag oplever en langt større mulighed for at arbejde mobilt. Bærbare er efterhånden det mest udbredte og mange har endvidere al data liggende på deres mobil telefoner eller pda’er. 

Kryptering og Data Loss Prevention er noget vi alle skal tage stilling til – for hvad betyder det egentlig hvis vi mister data eller blot at data bruges forkert?

I lufthavnen mistes der dagligt bærbare computere og mobiltelefoner mistes endnu oftere. Tidligere skulle man have en lastbil for at transportere alle virksomhedens informationer væk - i dag kan det klares ved hjælp af en USB enhed eller en iPod. Varianterne er uendelige og det skal absolut tages seriøst.

På Symantec Vision i Holland havde jeg muligheden for, at følge udviklingen i de andre europæiske lande hvilket var utroligt spændende. England har efterhånden en meget specifik lovgivning inden for området, hvilket bl.a. er resultatet af, at der har været nogle uheldige tilfælde hvor følsom data blev tabt (kontonumre) . I Danmark har vi en regel om, at vi skal kryptere personfølsom data – men jeg er sikker på, at vi vil se en enorm udvikling indenfor det område.

For hvad sker der når mobiltelefonen eller den bærbare mistes? Og ikke mindst – har man overblik over hvilke data der forlader virksomheden? Jeg tror stort set alle virksomheder har prøvet at miste en bærbar, mobiltelefon, USB eller har oplevet, at data er sendt eller brugt forkert.

Følgende tal er for nyligt opgjort i Danmark 2008 omkring laptops:

Københavns Lufthavn: Der indleveres 10-20 PC’er til Lost & Found

Busser: Der bliver som gennemsnit fundet 1 PC i bussen per uge. Det formodes dog at antallet af højere, da det udelukkende er dem der findes og ikke indleveres på anden vis.

Politiet: Der indleveres 10-20 PC’er per måned.

Hertil kommer mobiltelefoner, korrekt brug af USB enheder og datafiler etc.

Og så er spørgsmålet jo egentlig blot hvor følsom den data er…

Det sker en gang imellem at jeg ringer til en kunde, der har ret store problemer med deres løsninger. Lykkeligvis er det sjældent med de løsninger vi selv har solgt, men det er hændt. I de tilfælde hjælper vi naturligvis kunden videre, men jeg sidder ofte tilbage med frygten for om kunden, mens løsningen var nede, har fortalt om det ude i byen. Det er nemlig et fast karaktertræk ved mange danskere, at de klager til genboen over naboens opførsel. Det er blevet et princip for mig at klage til den rette. Egentlig ligger det i forlængelse af, at jeg også af princip ikke bagtaler. Det er ikke altid let at leve efter de principper, men der er situationer hvor der er en vis belønning.

For nogen tid siden var jeg på vej til en kunde i Esbjerg. Undervejs havde jeg en ret ubehagelig oplevelse, idet en varevogn med meget høj hastighed underhalede mig meget hasarderet. I stedet for at klage til verdensrummet i denne blog, så tog jeg nummeret på varevognen. Ikke det på nummerpladen, men firmaets hovednummer der stod med store typer bag på vognen, sammen med firmaets logo. Det er til at gætte hvad der så skete. Lykkeligvis havde firmaet en person i administrationen der både forstod, at den slags kørsel er dårlig reklame, og at agere på det. Lige inden Esbjerg overhalede jeg en meget langsomt kørende varevogn fra samme firma, og lur mig om ikke der er en sammenhæng.

Belønningen er måske ikke lige til at se. Der er selvfølgelig et hævnmotiv, men tænk sig hvis den chauffør faktisk begynder at tænke over hvordan han agerer i trafikken. Måske kan man endda redde menneskeliv af den vej, og ikke kun chaufførens. Hvis vi løfter blikket lidt, så er det, at vi opfører os ordentligt og hjælper hinanden en meget menneskelig egenskab, som er med til at bringe arten og samfundet videre. Jeg tager glædeligt fat i fremmede unger der opfører sig dårligt i trafikken eller storcenteret. I det spæde håb, at når nogen en dag ser mine børn træde ved siden af, så reagerer de og hjælper dem på vej.

Min pointe er, at hvis vi skal gøre tingene bedre, så er vi nødt til at fortælle hinanden når vi træder ved siden af. Det er en god vane at spørge kollegaer og kunder “Hvor kan vi gøre det bedre”. Hos PC-WARE har vi endda været så heldige, at der er kunder der har udtrykt tilfredshed og siden er blevet referencekunder. De kunder der har fortalt os om vores fejl, gør os jo kun en tjeneste, selv om det kan være ubehageligt at tale om bristede forventninger.

For et stykke tid siden bookede jeg ferie til familien, og vi skal denne gang flyve med Ryanair. Sidst i bookingforløbet bliver jeg præsenteret for en meget lang juridisk smøre der meget ligner noget jeg kender fra mit fag. Det viser sig da også, at der i aftalen direkte indgår en softwarelicensaftale. For at booke en flyvning?!

Ud over at aftalen efter al sandsynlighed ikke er juridisk gældende idet den er uigennemskuelig, så er der en hel den afvigelser fra almindelig dansk ret. Selv om den direkte anfører, at den ikke gælder erhvervskøb, så foregiver den at der er værneting i USA. Med andre ord: Hvis aftalen skal efterprøves i retten, så skal kunden sagsøge i USA. Det er jeg ret sikker på ikke holder når man handler på en hjemmeside der er dansksproget.

Det mærkelige aspekt i dette er, at der er steder udenfor softwareverdenen hvor en licensaftale er helt på sin plads, uden at den forefindes. Jeg fik for år tilbage udfærdiget et testamente. Der er jo i høj grad tale om et dokument, som de færreste advokater ønsker spredt ud på nettet af hensyn til deres fremtidige indtjening. Alligevel er der absolut ingen klausuler om brug overfor trediepart, endsige offentliggørelse. Man skulle tro at advokater tænkte så langt, og beskyttede deres egen fremtidige forretning.

Perspektiverne i undslupne licensaftaler er egentlig både interessante, sjove og skræmmende. Bare tænk dig følgende senarier: ”For at anvende denne elevator skal du acceptere følgende licensaftale. Accepterer du ikke licensaftalen kører elevatoren kun til kælderen” eller, ”denne airbag indeholder software, accepterer licensaftalen nedenfor, ellers virker softwaren ikke….”.  Vi er faktisk ret vant til, at der er den slags aftaler omkring os. Hvor ofte læser man skiltet med ordensreglementet før man besøger en offentlig park?

Efterlysning: Kender du til andre ”gale” aftaler eller forretningsbetingelser, eller eksempler på licensaftaler der er undsluppet IT verdenen, så hører jeg gerne om det.

Endnu mere juridisk rod får vi, når konsulenter på besøg går i gang med at installere en computer med software, og blot klikker ”Yes” til de mange spørgsmål. Dermed accepterer de på kundens vegne en mængde af bindinger på programmellet. Bindinger, der måske ikke er lette at opsige, og som juridisk kan være særdeles vidtrækkende. Helt galt går det eksempelvis, hvis man bekræfter betingelser med en såkaldt ”IP reciprocality”  aftale. Den betyder nemlig, at man som anvender af den pågældende software accepterer en gensidig udnyttelse af hinandens intellektuelle rettigheder, herunder patenter.

Det er ikke vanskeligt at forestille sig de juridiske konsekvenser, hvis en uforsigtig IT-ansat i eksempelvis tyske SAP pludselig accepterer, at nu må et lille softwarehus anvende alle selskabets patenter kommercielt til gengæld for at SAP får lov til at benytte et lille og relativt ubetydelige stykke software. Indtil videre har ingen vovet at tage kampen op mod en mastodont med baggrund i en sådan aftale, men i princippet er der ingen tvivl om, hvad der er aftalt.

Tjek din softwarepolitik

Men mindre dramatiske betingelser kan absolut godt vise sig at være ubehagelige for den virksomhed, der har købt eller installeret et stykke software. Et typisk eksempel kan være, at opsigelsen af licensaftalen skal ske med meget langt varsel. Det sker også i andre brancher, som da Viasat i 2003 ventede med at sendte regninger ud, indtil det var for sent at opsige sit abonnement – der i øvrigt altid gjaldt for et år ad gangen. Viasat tabte retssagen mod forbrugerstyrelsen og måtte ændre praksis, men kun endnu et juridisk slagsmål kunne afdække, hvordan reglerne er, når det kommer til software.

Der findes dog også andre varianter, der begrænser kunden, som eksempelvis licensaftaler, der er knyttet til bestemte brugere eller bestemte pc’er og derfor bliver værdiløse, hvis de tilknyttede personer og udstyr forsvinder. Eller licensaftaler, der binder kunden til at anvende andre produkter i en sammenhæng med den pågældende software. PC-WAREs anbefaling er derfor, at enhver virksomhed bør have en politik der sætter de ansatte i stand til at agere overfor en licensaftale når de installerer software.

Medarbejderne skal forhindres i at installere software selv, og der skal være en klart identificeret person, som står til rådighed når der indgås licensaftaler som er store eller uklare. Samme person skal opbevare alle de aftaler, som virksomheden har indgået for at undgå senere juridiske problemer. Så vil man i det mindste få et overblik. For her lurer det største problem faktisk lige nu: Hvad skal IT-afdelingen svare, hvis den bliver bedt om at skaffe et overblik over virksomhedens licenser – deres værdi og deres bindinger? Et “ved ikke” accepteres hverken af direktionen eller revisionen.

Vejen frem er at anskaffe et værktøj hvor de indkøbte licensrettigheder og forpligtelser registreres, så man eksempelvis sørger for at opsige ubenyttede licensaftaler i god tid.

Fælles betingelser efterlyses

En licensansvarlig er altså nødvendig, selv om han har en opgave, der kunne være langt mere enkel. Det kunne den være, hvis der fandtes nogle fælles internationale standarder, men det gør der desværre ikke. Et mindre tilløb til at skabe en standard er ISO/IEC 19770, der dækker området Software Asset Management. Desværre dækker den standard endnu ikke aftalegrundlaget. Indtil det sker, må man leve med et utal af varianter af, hvad man må med sin software, og hvad man ikke må. Nogle producenter accepterer, at software lægges på både en bærbar computer og en stationær pc. Andre accepterer, at den er på to computere, uanset type – og atter andre igen overlader det til kunden at fortolke begrebet ‘en licens’. Eneste fælles regel er, at man har ret til at tage en backup af sin software, og så det, der hedder ‘brugsbetinget kopiering’. De rettigheder kan man ifølge dansk ret ikke aftale sig ud af.

Risikabelt at købe CD via Internettet

Lige nu er der intet, der tyder på, at fælles licensregler er på vej, så i mellemtiden kan man kun holde sig til sin sunde fornuft og i det mindste læse licensbetingelserne. For mindre virksomheder kan det måske være ret uoverskueligt, men så bør man i det mindste så vidt muligt holde sig til anerkendte produkter eller købe dem hos en leverandør, der kender til begrænsninger og betingelser. Den vejledning får man ikke, hvis man køber software i udlandet via Internettet, hvor de ingen mulighed har for at give vejledning til en dansker på området. Når softwaren købes i en box via Internettet, er der i øvrigt den finurlighed, at man ofte slet ikke får læst betingelserne via Internettet, før CD’en er sat i, og betingelserne så kan læses. Og læses bør de, for ellers aner man ikke, hvad man er gået med til, når man atter som en del af den daglige rutine trykker på det lille uskyldigt udseende ”Yes”. Så fanger bordet, og virksomhedens øverste ledelse står pludselig til ansvar over for en aftale, som almindelige ansatte ikke har en chance for at gennemskue.

Personligt synes jeg, at det på den ende side er helt fantastisk, at der er kommet så godt gang i den danske økonomi, at ledigheden er faldet til et så lavt niveau. På den anden side er det lidt trist, at vi ikke kan få ledigheden yderligere ned, når der trods alt stadigvæk er lidt over 80.000 ledige og der fortsat er masser af ledige stillinger.

For vores eget vedkommende mangler vi heldigvis kun at besætte 3-4 nyoprettede Key Account Manager stillinger, hvilket bestemt regner med at gøre i løbet af den nærmeste 1-2 måneder )