Under normale omstændigheder er jeg stolt over at kunne fortælle omverdenen, at jeg føler, jeg har verdens bedste job.

Men i starten af sidste uge havde jeg bestemt ikke verdens bedste job, snarere tværtimod. Vi var nemlig nødsaget til at tage afsked med en håndfuld medarbejdere. Årsagen til det skyldes en blanding af generelle besparelser, centralisering af visse administrative funktioner på koncernniveau og fordi vi nedlægger et forretningsområde, der ikke længere er en del af vores overordnede strategi.

Det er altid hårdt at skulle opsige medarbejdere, og når personerne endda har passet deres job ordentligt og loyalt, gør det ekstra ondt at skulle sige farvel til dem. Men det er nu engang en del af jobbet, og heldigvis skal man ikke gøre det særlig tit.

Vi gjorde meget ud af at gennemføre opsigelserne på en professionel måde og med respekt og omtanke for den enkelte medarbejder samtidig med, at vi gør en indsats for at hjælpe folk videre og distribuere deres CV i netværket m.m.

Jeg trøster mig med, at vi kun gør det fordi, at det er absolut nødvendigt, og fordi at vi tager et aktivt ansvar for at ruste virksomheden til både tidens aktuelle udfordringer og fremtidige forretningsmuligheder.

Jeg har før sat spørgsmålstegn ved stress-test via nettet. Men for at teste min skepsis af, har alle mine kolleger med måneders mellemrum udfyldt en stresstest. 

Helt konkret har alle taget denne test inden for få dage, og sendt resultatet til mig. Dette er gjort over to omgange for at kunne danne et rimeligt billede. Udover at give resultatet videre, har de skulle vurdere om de var enige med testen eller ej. I stort set alle tilfælde var de enige med testens resultat – dvs. deres følelse af deres tilstand stemte overens med resultatet.

Enkelte følte sig ikke så stresset som testen viste. Enten fordi de ikke mente at det var arbejdsrelateret stress, eller fordi de som menneske befandt sig godt, selvom kroppen eller psyken havde nogle tegn på stress.

Summa summarum er vi enige om at bruge stress-testen som et supplements-værktøj fremover, så vi alle er opmærksomme på vores tilstand, og vi kan gribe de kolleger der er på vej i den forkerte retning.

En stresstest skal ikke stå alene, og den fratager ikke arbejdspladsen at være opmærksom på signalerne omkring stress – men den kan give et billede af tilstanden, og gøre emnet åbent.

I samme moment har vi lavet et regelsæt for hvordan vi i dagligdagen kan hjælpe hinanden bedst muligt.
Én af dem er vores 5-sekunders regel (andre ville kalde den 7 sekunder), som går ud på at det er i orden at sige fra hvis man ikke vil forstyrres. En af grundene er, at det skal være acceptabelt at sige fra, og en anden er at afbrydelser kan forstyrre så meget at det er svært at finde tilbage til sine opgaver igen.

Har du lyst til at tage stress-testen, sende mig resultatet, og fortælle om du er enig i resultatet her på bloggen? Kommentarer og råd om emnet er meget velkomne.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Ha’ en stressfri dag )

I dag blev jeg gjort bekendt med et efter min mening rigtig godt initiativ i form af “sig nej til finanskrisen“.

Det er den jyske skilteproducent Ole Nonbye A/S, som har taget initiativ til denne kampagne. Personligt kan jeg godt have firmaet mistænkt for at bruge kampagnen til også at gøre lidt reklame og PR for sig selv, men det er helt fint med mig – bare vi kan få udbredt budskabet om, at vi alle skal sige nej til det triste massehysteri i forbindelse med finanskrisen.

Jeg må indrømme, at jeg synes specielt godt om Nonbye’s seks initiativer bag “sig nej til finanskrisen”:

1. Vi klipper alle kriseartikler ud af aviserne.
2. Det er forbudt at starte et kundemøde med at snakke om finanskrisen
3. Vi kan gøre mere selv og lader være med at give finanskrisen skylden for alt.
4. Der er altid muligheder.
5. Sig nej til finanskrisen, også på Facebook.
6. Gode ideer skal frem i lyset.

Jeg vil hermed gerne videregive opfordringen om, at sige nej til finanskrisen til både vores egne medarbejder, samarbejdspartnere og kunder. Lad os lade være med at hoppe på vognen med panik og hysteri i forbindelse med finanskrisen. Det bringer os ingen vegne!

Lad os derimod kæmpe os ud af finanskrisen, blandt andet ved at blive ved med at bruge penge på helt almindelig forbrug. Det holder gang i hjulene og bevarer arbejdspladserne.

Ja, vi skal have det sjovt – og hjælpe hinanden med et smil og et godt grin i den travle hverdag. Vi kan have travlt og være presset, men det må ikke forhindre os i at have det sjovt. Tværtimod kan det gøre vores dag nemmere. Smil og grin udløser hormonerne endorfiner, som gør os i endnu bedre humør og virker let euforiserende. Udover dette hjælper latterens endorfiner med at nedsætte adrenalin og kortison, og er derfor rigtig godt mod stress.

Jeg deltog engang i et foredrag omkring stress og styrke. Her lærte jeg blandt andet hvordan du kan snyde hjernen, så du opmuntres blot ved enkelte bevægelser. Prøv eksempelvis dette: Klap (lille bifald), tag hænderne over hovedet og sig ”ja”. Hvad sker der? Smiler du?

Kan du huske en vittighed eller morsomt klip på youtube, som stadig kan få dig til at hyle af grin?
Får du lyst til at grine når du eks. ser denne vejr-vært fortælle om dagens vejr?

�
“>

Eller en sjov oplevelse med dine kolleger, som I kan grine af over frokosten? Grin er noget der kan samle os på gangen, ved kaffeautomaten, over skrivebordet og frokosten.

Smil og grin har mange positive sidegevinster – så find smilet frem.

Jeg hørte et rygte om en storkunde den anden dag. Kunden havde for år siden forhandlet en IT service-leverance kontrakt på plads. For at få den bedst mulige pris, havde storkunden sat indkøbsdirektør med portefølje ind, og bevidst udelukket medarbejdere med teknisk indsigt…….

Teknikere i forhandlinger
Jeg har stor respekt for gode forhandlere. Jeg kan min ”Fisher & Ury” stort set på fingerspidserne, men der er folk, der simpelthen er fødte forhandlere. Desværre er det sådan, at mange teknikere ikke har de store forhandlingsevner. Det bør man som kunde og indkøber udnytte. Når man forhandler en løsning på plads, bør man som minimum møde de teknikere der skal implementere systemet, og få lov til at tale direkte med dem.

Langt hovedparten af de kuldsejlede projekter jeg har kendt til, er solgt af en sikkert meget dygtig sælger, der har været i stand til at tale sig udenom både referencekunder og testinstallation (Proof of concept). I sidste ende er det teknikerne man skal tale med når serveren er brudt ned og løsningen står stille. Er teknikerne ikke tilgængelige under salgsprocessen, er de stensikkert heller ikke til at få i tale når der er problemer. Ligeledes bør man i større projekter have set projektlederen. Bare en kort samtale til at afdække om kemien passer er guld værd.

En anden rigtig god ting ved at møde teknikerne er, at man kan få kvalificerede svar. De færreste sælgere er klædt på til at forstå hvad der foregår, eller måske endda demonstrere løsningerne live. En god tekniker vil kunne svare specifikt, og i mange situationer kunne informere på forhånd om eventuelle mangler ved løsningen. Det er med indkøb af IT systemer som med journalistik: God research ødelægger de fleste historier, så hvorfor ikke researche lidt på de historier sælgeren fortæller? Når en sælger siger, at ‘det kan vi sagtens’ så spørg om der er referencekunder hvor de har demonstreret netop det diskuterede emne.

Et eksempel fra min egen verden, licensstyring er outsourcing. Jeg har hørt kunder sige de mest utrolige ting: “Vi har ikke behov for licensstyring, vi betaler en fast takst per PC uanset konfiguration, og det er vores sourcingpartners ansvar”. “SAM er i vores licensstyringskontrakt, men de rapporter vi får er ubrugelige. Leverandøren arbejder på andet år på at skaffe noget brugbart”. “Der står SAM i vores outsourcingkontrakt, men alt vi får er inventory, der er ingen mulighed for at registrere licensbeviser”.  Vi har faktisk mødt kunder der baseret på den indgåede kontrakt har været professionelle nok til at gå tilbage til leverandøren og kræve nedslag i prisen pga den ufuldstændige leverance. Det utrolige er, at det kun er muligt der hvor kontrakten er meget detaljeret, og det er der hvor sourcingpartneren synes mest professionel. I de mindst detaljerede udførte kontrakter har det været for svært for kunden at bevise den mangelfulde leverance! Havde man mødt dem der skal styre sourcingkontrakten og spurgt ind til deres erfaringer med licensstyring, så havde man nok meget hurtigt kunne se hvor meget erfaring der er indenfor området.

Hos os i PC-WARE har vi løst denne udfordring ved at have presales-konsulenter. Det er folk der er i stand til at afdække kundens behov, forstå situationen, og give kvalificeret sparring på valg af løsning.

Der ligger noget meget meget vigtigt i at kunne skære kommunikation ned til det nødvendige. Jeg træner en del kolleger i salg, og jeg plejer at sige, at hvis du ikke kan sige det på fem minutter, kan du ligeså godt lade være. 

Den engelske betegnelse er vist at kunne sin ‘elevatortale’. Tanken er, at du møder den ansvarlige chef for din drømmekunde foran elevatoren, og du har nu ganske kort tid til at skabe interesse og booke et møde. Hvis ikke du har klargjort dig hvad det er du arbejder med, så er det en umulig opgave. Det nærliggende citat er: ‘Hvad der er uklart formuleret, er tænkt på samme måde’…

Jeg tror i øvrigt at tegneserien, både i sin vante fire-billeders format og i sin ultrakorte karikaturtegning, med et enkelt billede som illustration til en artikel i avisen, eller som kommentar dagens situation, er et rigtigt godt eksempel på, at det virker at sige det kort. Tegneren er simpelthen nødt til at skære helt ind til benet. Nødt til at skære alt fedt bort, og fremstille sagen helt nøgent. At beherske denne kunstform er en sjældenhed, både i streg, tekst og specielt i det talte ord. Det er vel også derfor at citater er så populære…  

Inden dette indlæg bliver for langt (!), kan jeg lige notere, at vi i PC-WARE siden november 2002 har sagt at licensstyring drejer sig om tre ting:

1. Hvad er installeret?
2. Hvor meget af det er i brug?
3. Hvad har vi købt rettigheder til?  

Kortere kan det ikke gøres )

Temaet for foredraget var “arbejdsglæde og det gode liv” og Peter tog udgangspunkt i, at man bør være mere åben og ærlig omkring sine egne behov i forhold til sin omverden. Hans morale i denne sammenhæng var, at man ikke får noget ud af, at bide irritationen over dette og hint i sig frem for, at være ærlig over for sine kolleger og chef.

Det blev til et meget energifyldt og dynamisk foredrag på lidt over halvanden times tid. Ganske vist var Peter til tider ganske flakkende i hans indlæg, men det tilskriver jeg nu udelukkende hans engagement og passion for at komme ud med de mange budskaber. Ikke desto mindre synes jeg, at Peter var meget inspirerende i hans positive tilgang til livet og jeg kan derfor bestemt anbefale hans foredrag over for virksomheder, der gerne vil give deres medarbejdere inspiration i forhold til både arbejds- og privatlivet.

Det er muligt, at det er svært at skaffe kvalificerede medarbejdere for tiden, men jeg synes, at det et skråplan at komme ud på, hvis virksomheder betaler store summer for at lokke en ny medarbejder ombord. Jeg har den holdning, at lønnen som man får, hverken skal være årsagen til at man møder op på arbejde eller siger op. Det vigtigste må være, at jobbet er spændende og udfordrende således, at man hver dag kan gå motiveret på arbejde. Lønnen skal selvfølgelig også være i orden, men det må ikke være det altafgørende – man kan nu engang ikke købe arbejdsglæde og motivation nede i supermarkedet.

Desuden tror jeg, at de pågældende virksomheder risikerer at lokke en forkert type medarbejdere til sig i form af “jobshoppere”, som falder for fristelsen til at sige ja tak til 100.000 kroner for at skifte job. I den sammenhæng kan jeg ikke lade være med at tænke tanken om, hvornår de pågældende medarbejder så falder for fristelsen igen, når en anden arbejdsgiver tilbyder en lignende eller endnu større sum penge. I stedet burde virksomhederne arbejde med at gøre selve jobbet så attraktivt som muligt i form af interessante arbejdsopgaver og ansvarsområder, udviklingsmuligheder m.m. Jeg er overbevist om, at det er den bedste måde at tiltrække dygtige medarbejdere på.