Diskussionen omkring brugen af jobkarteller, som potentielt set forhindrer medarbejdere i at søge job hos bestemt virksomheder, er igen blusset op i pressen.

Tilbage i maj måned sidste år, skrev jeg et indlæg om PC-WARE’s holdning til jobkarteller. Vi er fortsat af den holdning, at stavnsbåndet for længst er ophævet og at den form for ofte hemmelige aftaler virker begrænsende på et ellers frit jobmarked.

Efter min mening er man ude på et skråplan, hvis man forsøger at holde på sine medarbejdere ved at indgå aftaler med samarbejdspartnere eller kunder om, at man ikke vil ansætte hinandens medarbejdere. Det må dreje sig om at fastholde sine medarbejdere gennem spændende arbejdsopgaver, ansvar og motivation. Det skal kort sagt være sjovt og udfordrende at gå på arbejde.

Vi er således stor modstander af brugen af jobklausuler, for det er efter vores mening helt unødvendigt. Hvis man ikke kan fastholde en medarbejdere i organisationen på normal vis, er der ikke nogen grund til at forhindre dem i at rejse væk. Hverken medarbejdere eller virksomhed kan være interesseret i at opretholde et samarbejde, hvis en eller begge parter ikke er glade for ansættelsesforholdet.

Faktisk er vi så stor modstander af jobklausuler, at vi tilbage i slutningen af 2006 tog en beslutning om, at vi ville garantere medarbejderne, at der ikke findes hemmelige eller offentliggjorte aftaler mellem virksomheden og dets samarbejdspartnere. Denne garanti er simpelthen skrevet ind i deres ansættelsesaftale.

Ergo er du som medarbejder sikret mod jobklausuler, hvis du en skønne dag skulle komme til at arbejde for PC-WARE Danmark

Efter min mening er sådanne aftaler ødelæggende for det frie arbejdsmarked, fordi de begrænser den ansattes muligheder for frit at søge arbejde, hvor vedkommende måtte ønske og reelt set er det jo det samme som at udstyre medarbejderne med håndjern i jobmæssig sammenhæng. Jeg synes, at især de hemmelige aftaler er et skråplan at komme ud på, men både hemmelige og offentliggjorte aftaler er uacceptable. Som det liberale menneske jeg er, ønsker jeg imidlertid ikke, at der skal laves lovgivning på området, men at arbejdsmarkedets partnere og specielt arbejdsgiverne derimod må sørge for at udvise respekt for individets ret til at ville søge arbejde, hvor vedkommende måtte ønske.

Af samme årsag tog vi derfor allerede tilbage i september 2006 en beslutning om, at vi på løbende basis garanterer vores medarbejdere, at der ikke findes hemmelige eller offentliggjorte aftaler mellem virksomheden og dets samarbejdspartnere. Jeg tror fuldt og fast på, at man skal fastholde sine medarbejdere gennem spændende udfordringer og motivation og ikke begynde at tænke i retning af, at forhindre medarbejderne i at søge over til samarbejdspartnere ved at indgå jobkartel-aftaler – det er både moralsk uacceptabelt og den helt forkerte tankegang, når det gælder om at holde fast i sine medarbejdere.

Udover at opfordre andre virksomheder til at følge vores eksempel, vil jeg også gerne komme med et tip til personer, der står foran at skulle skifte job: Det er som bekendt jobtagers marked lige nu og du kan derfor sagtens forlange, at det skal skrives ind i ansættelseskontrakten, at din kommende virksomhed garanterer dig, at der på løbende basis ikke er aftaler, der forhindrer dig i at søge job hos samarbejdspartnere.

Hvis du står i denne situation og mangler inspiration til, hvad du gerne vil have, at din nye arbejdsgiver skal skrive i kontrakten, kunne det eksempelvis være: “Virksomheden indestår løbende for, at der ikke findes aftaler – hverken hemmelige eller offentliggjorte – mellem firmaet og dets samarbejdspartnere, med det formål at forhindre eller begrænse medarbejderens muligheder for at søge ansættelse hos en anden virksomhed. Det står således medarbejderen frit for at søge ansættelse udenfor firmaet”.

Hvis den virksomhed, som du er ved at tage ansættelse hos, ikke ønsker at skrive en sådan garanti ind i ansættelseskontrakten, kunne det tyde på, at virksomheden har hemmelige jobkartel-aftaler med samarbejdspartnere og jeg vil derfor anbefale, at du genovervejer, om det er den rigtige virksomhed at skifte til – det kan jo være ensbetydende med, at du på et senere tidspunkt ikke kan søge en stilling hos en af virksomhedens samarbejdspartnere.

Under alle omstændigheder håber jeg fortsat på, at arbejdsmarkedets partnere meget snart kan nå frem til frivillige aftaler om, at jobkarteller helt skal afskaffes. Det vil altså være det bedste, hvis arbejdsmarkedets partner selv kan finde ud af at løse dette problem, frem for at vi skal have politikerne til at blande sig.